Malariavaccinerne RTS,S og R21: Hvad de gør, hvem der får dem, og hvor de bruges

Hvad er malariavacciner?

Malaria er en alvorlig sygdom forårsaget af parasitter, som spredes til mennesker gennem bid fra inficerede myg. Verdenssundhedsorganisationen oplyser, at malaria forårsager omkring 250 millioner infektioner og 600.000 dødsfald hvert år på verdensplan, hvor små børn i Afrika er blandt de hårdest ramte. Vacciner er et vigtigt værktøj til at forebygge denne sygdom. RTS,S- og R21-vaccinerne er de første, som WHO har anbefalet til brug hos børn. De retter sig mod Plasmodium falciparum, den dødeligste malariaparasit globalt. Begge vacciner træner immunsystemet til at genkende og bekæmpe denne parasit. De tilbyder en ny måde at beskytte børn, der bor i områder, hvor malaria er almindelig, og reducerer risikoen for alvorlig sygdom og død.

Hvordan virker vaccinerne?

RTS,S- og R21-vaccinerne virker mod parasitten Plasmodium falciparum, som bekræftet af Verdenssundhedsorganisationen. Det Europæiske Lægemiddelagentur forklarer, at det aktive stof i en af disse vacciner er fremstillet af proteiner, der findes på overfladen af parasitten og hepatitis B-virus. Når en person får vaccinen, danner deres immunsystem antistoffer mod disse proteiner. Disse antistoffer angriber derefter parasitten, hvis den kommer ind i blodet gennem et myggestik. Vaccinerne begrænser parasittens evne til at modnes i leveren og forårsage klinisk sygdom. Det betyder, at vaccinerede børn har mindre risiko for at udvikle malaria-symptomer, og hvis de gør, er sygdommen ofte mindre alvorlig.

Hvem bør modtage vaccinerne?

Verdenssundhedsorganisationen anbefaler både RTS,S og R21 til børn, der bor i områder, hvor malaria er en folkesundhedsrisiko. Vaccinerne gives til børn fra omkring 5 måneders alderen med en plan på fire doser. En femte dosis kan overvejes et år efter den fjerde i områder med stærkt sæsonbestemt smitte. Vaccinerne er i øjeblikket ikke anbefalet til rejsende eller voksne, da de er beregnet til rutinemæssig vaccination i malariaendemiske lande. Det er vigtigt at følge de officielle anbefalinger i hvert område, som angivet af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Disse vacciner er et stort skridt fremad for børns sundhed og giver beskyttelse til de mest sårbare befolkningsgrupper. Begge vacciner gives i en plan med fire doser, og en femte dosis er mulig i områder med stærk sæsonbestemt smitte.

Hvor effektive er de?

Kliniske forsøg har vist, at RTS,S- og R21-vaccinerne er effektive til at reducere malariatilfælde. Verdenssundhedsorganisationen rapporterer, at i fase 3-forsøg reducerede begge vacciner malariatilfælde med mere end 50% i det første år efter vaccination. Når de gives sæsonbestemt i områder med stærkt sæsonbestemt smitte, forhindrede de omkring 75% af malariaepisoderne. En fjerde dosis givet et år efter den tredje hjælper med at opretholde beskyttelsen. I et pilotprogram med over 2 millioner børn var der et fald på 13% i dødsfald blandt børn i den relevante alder. Vaccinerne er ikke 100% effektive, men de giver betydelig beskyttelse og kan redde mange liv, når de bruges sammen med andre tiltag. R21-vaccinen opretholdt effekten, når en fjerde dosis fulgte efter de første tre med et års mellemrum.

Hvor bruges vaccinerne?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen tilbyder 25 lande i Afrika malariavacciner fra den 4. februar 2026. Disse lande retter sig mod mere end 10 millioner børn om året. RTS,S-vaccinen blev først anbefalet af WHO i oktober 2021, og R21 fulgte i oktober 2023. R21-vaccinen er nu tilgængelig og forventes at hjælpe med at imødekomme den store efterspørgsel efter malariavacciner. Tilføjelsen af R21 forventes at sikre tilstrækkelig forsyning til alle børn, der bor i områder, hvor malaria er en folkesundhedsrisiko. Vaccinerne gives gennem rutinemæssige vaccinationsprogrammer og bruges også i sæsonbestemte kampagner i regioner med stærkt sæsonbestemt smitte. R21 blev tilgængelig for landene i midten af 2024 og hjælper med at imødekomme den store efterspørgsel efter vacciner.

Hvad er sikkerhedsprofilen?

Verdenssundhedsorganisationen beskriver begge vacciner som sikre og effektive. Kliniske forsøg og pilotprogrammer har overvåget deres sikkerhed. Det Europæiske Lægemiddelagentur rapporterer, at i en undersøgelse med over 12.000 børn var den mest alvorlige bivirkning feberkramper, som forekom hos omkring 1 ud af 1.000 børn. Feber blev set hos omkring 1 ud af 4 børn. Disse bivirkninger er generelt forbigående og håndterbare. Fordelene ved vaccination opvejer langt risiciene i områder, hvor malaria er et stort sundhedsproblem. Vaccinerne er blevet forhåndsgodkendt af WHO, hvilket betyder, at de opfylder internationale standarder for kvalitet, sikkerhed og effektivitet, og de overvåges fortsat efter udrulningen. Feberkramper og feber er rapporterede bivirkninger, men alvorlige virkninger forbliver sjældne.

Et skridt fremad i malaria kontrol

Indførelsen af effektive malariavacciner markerer en stor milepæl for folkesundheden. De er et nyt værktøj, der supplerer eksisterende foranstaltninger såsom myggenet og forebyggende medicin. Verdenssundhedsorganisationen understreger, at vacciner bør bruges sammen med andre malaria kontrolstrategier. For offentligheden giver disse vacciner håb om at reducere den tunge byrde af malaria. De har potentiale til at redde tusindvis af unge liv hvert år. Forskning og vaccinationsprogrammer fortsætter, og med voksende forsyning og lavere omkostninger kan flere børn beskyttes. Disse fremskridt er resultatet af globalt samarbejde og repræsenterer en betydelig præstation i kampen mod malaria. Malariavacciner er ikke 100 procent effektive, men de reducerer betydeligt alvorlig sygdom og død.

Sources

• Verdenssundhedsorganisationen: Malariavacciner (RTS,S og R21)
• Verdenssundhedsorganisationen: WHO anbefaler R21/Matrix-M-vaccinen til forebyggelse af malaria i opdateret vaccinationsrådgivning
• EU-lægemiddelagenturet: Mosquirix - udtalelse om medicin til brug uden for EU
• European Centre for Disease Prevention and Control: Sygdomsinformation om malaria